Jacob Nielsen Arendt

En dansk reform fra 1999, der gav flygtninge ret til mere og bedre sprogundervisning, viser sig at have en varig, positiv effekt på flygtningenes indkomst. Flere gennemførte en uddannelse og fik job med højere kompleksitet, og effekten kan tilskrives selve sprogundervisningen — ikke andre dele af reformen.

Foged, M., L. Hasager, J. N. Arendt, I. Bolvig og G. Peri — The Review of Economics and Statistics, 2024

Samme sprogreform ses her i forhold til effekten for flygtningenes børn. Forældrenes ekstra sprogundervisning øgede sandsynligheden for, at børnene gennemførte folkeskolen, med 5-8 procentpoint, og reducerede ungdomskriminalitet med op til 10 procentpoint — en effekt, der især gjorde sig gældende for drenge, som var under skolealderen, da deres forældre fik den ekstra undervisning.

Foged, M., L. Hasager, J. N. Arendt, I. Bolvig og G. Peri — Journal of Public Economics, 2023

Studiet undersøger en nedsættelse af kontanthjælpen for flygtninge ved indførelsen af integrationsydelsen i 2015. Mænd kom hurtigere i beskæftigelse, mens der ikke var nogen beskæftigelseseffekt for kvinder — til gengæld faldt den disponible indkomst 20 procent for begge køn. For kvinder var den lavere indkomst forbundet med mere brug af sundhedsvæsenet, flere hospitalsindlæggelser og flere sigtelser for berigelseskriminalitet.

Arendt, J. N. — International Migration Review, 2023

Studiet undersøger, betydningen af brug af praktikforløb tidligt i flygtninges forløb. Flygtninge i kommuner med stor vægt på hurtig beskæftigelse kom hurtigere i job og fik højere indkomst — men effekten var midlertidig. Til gengæld fik de dårligere resultater i sprogundervisningen, hvilket kan forklare, hvorfor beskæftigelseseffekten ikke holdt på længere sigt.

Arendt, J. N. og I. Bolvig — Economics of Education Review, 2023

Denne oversigtsartikel gennemgår 40 års dansk integrationspolitik for flygtninge og konkluderer, at kun to typer virkemidler samlet set gavner mere, end de koster: at lade flygtninge selv vælge bosætningskommune, og aktive indsatser der styrker sprogkundskaber. Omvendt kan tidlig jobtræning fortrænge sprogindlæring, lavere kontanthjælp giver kun kortvarige beskæftigelseseffekter og øger samtidig fattigdom og kriminalitet, og meget strenge krav for permanent opholdstilladelse kan virke mod hensigten, og sænke flygtninges beskæftigelse, hvis de opleves som uopnåelige.

Arendt, J. N., H. Ku og C. Dustmann — Oxford Review of Economic Policy, 2022

Studiet evaluerer en dansk work first-politik fra 2016, der pålagde flygtninge at søge job og deltage i virksomhedspraktik straks efter ankomst. For mænd steg beskæftigelsen med omkring 10 procentpoint det første år, og løn og arbejdstimer steg 45-77 procent — men ofte i usikre job med få timer, mens deltagelsen i sprogundervisning faldt. For kvinder var effekten stort set fraværende.

Arendt, J. N. — Journal of Population Economics, 2020

Studiet er en sammenligning af flygtninges beskæftigelse i Danmark, Norge og Sverige. Danmark, der traditionelt har haft en strategi om hurtigst mulig beskæftigelse, opnår den højeste beskæftigelse de første år — men bliver over otte år overhalet af Sverige og Norge. Kønsforskellen i beskæftigelse er også størst i Danmark, 29 procentpoint mellem mænd og kvinder mod 21 i Sverige og 15 i Norge.

Hernes, V., J. N. Arendt, P. Andersson Joona og K. Tronstad — Journal of European Public Policy, 2020

Rapporten er en sammenligning af nordiske integrations- og bosætningspolitikker for flygtninge og deres betydning for beskæftigelsen. Kortversion af den fulde komparative analyse af arbejdsmarkedsintegration i de nordiske lande.

Hernes, V., J. N. Arendt, P. Andersson Joona og K. Tronstad — Nordisk Ministerråd, 2020

Dansk økonomi har været stærkt afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og konkurrencen herom øges. Dette studie viser, at investeringer i udenlandske arbejdstagere via efteruddannelse på college betaler sig både for indvandrerne og de offentlige kasser.

Arendt, J. N. — Labour Economics, forthcoming

Studiet undersøger en dansk reform fra 2007, der strammede kravene til permanent opholdstilladelse for flygtninge, blandt andet et krav om 2,5 års beskæftigelse og en bestået sprogtest. Modsat hensigten faldt beskæftigelsen blandt de berørte flygtninge med omkring 30 procent, og der var ingen samlet forbedring i sprogfærdigheder. Effekten var mest udtalt blandt den svageste del af flygtningene, der trak sig yderligere fra arbejdsmarkedet.

Arendt, J. N., C. Dustmann og H. Ku — Journal of Labor Economics, 2025

Studiet undersøger betydningen af hjemlandets uddannelse for indvandreres beskæftigelse blandt indvandrere fra Pakistan, Iran og Tyrkiet i Danmark. Uddannelse taget i hjemlandet gav ikke i sig selv nogen beskæftigelsesfordel, heller ikke for dem med gode dansksprogkundskaber. Til gengæld tog indvandrere med udenlandsk uddannelse oftere en ny uddannelse i Danmark, og det var netop denne danske uddannelse, der løftede deres beskæftigelseschancer.

Arendt, J. N., C. P. Nielsen og V. Jakobsen — Nordic Journal of Migration Research, 2016

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest midler på en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dette studie viser, at en af de mest anvendte beskæftigelsesindsatser i Danmark ("Job-first"-tilgang med vægt på få lønnede timer) lykkes med at få aktivitetsparate hurtigere i job, men at den også øger andelen, der overgår til førtidspension.

Arendt, J. N. og I. Bolvig — The Scandinavian Journal of Economics, forthcoming

Studiet bruger dansk registerdata til at undersøge, hvor meget forskellige dele af velfærdsstaten reelt omfordeler indkomst. Kontante ydelser og skatter reducerer uligheden langt mere end naturalieydelser som børnepasning, uddannelse og sundhed. Når man korrigerer for, at folk i forskellige livsfaser modtager forskellige naturalieydelser, forsvinder naturalieydelsernes omfordelende effekt næsten helt, mens kontantydelsernes effekt forbliver stor.

Arendt, J. N. og M. L. Christensen — Review of Income and Wealth, 2023

Studiet undersøger den danske uddannelseshjælp-reform fra 2014, hvor lavtuddannede unge under 30 år fik en lavere ydelse end kontanthjælp samt pligt til at gå i gang med en uddannelse. Udsigten til at kunne overgå til den højere kontanthjælp ved 30 år skaber et incitament, der får markant flere til at søge kontanthjælp — og tilsvarende færre til at være i gang med en uddannelse.

Kleif, H. B. og J. N. Arendt — PLoS One, 2020

Da langtidsledige sjældent hurtigt kommer i job, undersøger studiet i stedet otte forskellige mål for langtidslediges "beskæftigelsesegnethed" som mulige tidlige tegn på, om aktive tilbud virker. Kun ét af de otte mål — selvvurderet helbred — kan både forudsige efterfølgende beskæftigelse og hænger positivt sammen med tidligere deltagelse i et aktivt tilbud.

Arendt, J. N., H. L. Andersen og M. Saaby — LABOUR, 2020

Studiet evaluerer en dansk jobpræmieordning for langvarige kontanthjælpsmodtagere, der kunne få en bonus på op til 6 procent af nettoindkomsten ved at komme i arbejde inden for to år. Ordningen havde ingen effekt — hverken på beskæftigelse, indtjening eller deltagelse i støttet beskæftigelse — uanset køn, alder, etnicitet eller familieforhold.

Arendt, J. N. og C. Kolodziejczyk — Journal of Labor Research, 2019

Studiet undersøger sammenhængen mellem læsefærdigheder og beskæftigelse. Gode læsefærdigheder betyder lige så meget som uddannelse og erhvervserfaring for, hvor hurtigt ledige dagpengemodtagere kommer i arbejde. Gode læsefærdigheder mindsker desuden risikoen for igen at miste sit job.

Arendt, J. N., M. Rosholm og T. P. Jensen — Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2008

Rapporten beskriver udviklingen i progression mod job for ledige og sygemeldte i Københavns Kommune, og hvordan progressionsmål kan bruges til at følge borgernes vej mod arbejdsmarkedet, selv når beskæftigelse ikke er umiddelbart inden for rækkevidde.

Kolodziejczyk, C., H. L. Andersen og J. N. Arendt — VIVE, 2019

Slutevalueringen undersøger et forsøg med integrationspålæg for aktivitetsparate flygtninge og indvandrere, hvor kommunen fastsatte konkrete krav til borgerens egen indsats for at komme tættere på job eller uddannelse.

Arendt, J. N., C. Kolodziejczyk, A. Gunst og D. Johansen — VIVE, 2018

Andelen af elever i frie grundskoler er steget markant i Danmark de seneste 15 år. Dette studie viser, at det har ført til en øget socioøkonomisk og etnisk opdeling af elever mellem skoler. Studiet viser også, at eleverne, der flytter til frie grundskoler får et fagligt løft, men at det er markant mindre end de observerede forskelle. Ikke desto mindre svarer det i store træk til at reducere klassestørrelsen med 10 elever.

Arendt, J. N. og A. Holm — Economics of Education Review, 2026

Studiet undersøger risikofaktorer for skolefravær blandt danske folkeskoleelever. Når man bruger lærernes vurdering af børnenes psykologiske problemer, er det den kategori, der bedst forudsiger fravær, mens skolerelaterede forhold forudsiger det dårligst — hvilket peger på, at man bør skelne mellem enkeltfaktorer, der identificerer højrisiko-børn, og bredere kategorier, der bedst forudsiger fravær generelt.

Lomholt, J. J., J. N. Arendt, I. Bolvig og M. Thastum — Scandinavian Journal of Educational Research, 2020

Studiet undersøger effekten af det kommunale 10. klassestilbud. Da kurset lukkede nogle steder, steg optaget på og gennemførelsen af gymnasiet markant blandt de berørte unge — hvilket betyder, at kommunale 10. klasser havde en negativ effekt for denne gruppe. 10. klasse påvirkede hverken optag på eller gennemførelse af en erhvervsuddannelse.

Arendt, J. N., J. Greve og M. Bergqvist — Economics of Education Review, 2019

Studiet udnytter en dansk SU-reform, der hævede stipendierne med op til 57 procent, som et naturligt eksperiment. Reformen fik færre studerende til at falde fra deres uddannelse, og effekten var størst for studerende fra lavere socioøkonomiske familier. Reformen fik desuden flere til at søge SU og fik studerende til at arbejde færre timer ved siden af studiet.

Arendt, J. N. — Empirical Economics, 2013

Studiet undersøger, om mødres uddannelse påvirker deres børns sundhed, ved at udnytte en dansk skolereform fra 1972, der forlængede undervisningspligten fra 7 til 9 år. Reformen — og dermed mere uddannelse til mødrene — gav senere første fødsel og bedre mødresundhed, men forskerne fandt ingen systematisk effekt af mødres uddannelse på børnenes sundhed, hverken ved fødslen, i barndommen eller i ungdomsårene.

Arendt, J. N., A. H. Trolle og M. L. Christensen — Journal of Health Economics, 2021

Studiet undersøger supplerende private sundhedsforsikringers effekt på forbrug af sundhedsydelser. Forsikringen udløser en klar, statistisk signifikant stigning i brugen af receptmedicin og kiropraktik, en mindre effekt på tandlægebesøg, svagere tegn på effekt for fysioterapi og almen praksis, og ingen effekt på brugen af sygehusambulatorier.

Kiil, A. og J. N. Arendt — International Journal of Health Care Finance and Economics, 2017

Studiet undersøger et overenskomstbaseret sundhedsfremmeprogram for kortuddannede arbejdere, indført på forskellige tidspunkter i forskellige brancher. Det gør det muligt at måle programmets effekt på brugen af sygedagpenge og sundhedsvæsen — med resultater, der varierede betydeligt mellem brancher og virksomhedsstørrelser, og hvor mindre virksomheder havde mindre gavn af programmet.

Pedersen, M. S. og J. N. Arendt — Journal of Health Economics, 2014

Studiet undersøger betydningen af lav indkomst for forbrug af sundhedsydelser i et sundhedssystem med gratis og lige adgang for alle. Hovedresultatet er, at de fattigste bruger sundhedsydelser mindst af alle — uanset om der er egenbetaling eller ej. Der består fortsat betydelige forskelle mellem fattige og ikke-fattige, særligt for forebyggende sundhedsydelser.

Arendt, J. N. — The Journal of Human Capital, 2012

Studiet undersøger, om en samlet vurdering af omkostninger og kvalitet ændrer rangeringen af danske hospitalsafdelinger. I en analyse af danske karkirurgiske afdelinger fandt studiet, at lavere omkostninger ofte hang sammen med højere dødelighed. Rangeringen af afdelingerne ændrede sig markant, når kvalitet blev inddraget, hvilket viser, at benchmarking udelukkende på omkostninger kan give et misvisende billede.

Hvenegaard, A., A. Street, D. Gyrd-Hansen og J. N. Arendt — European Journal of Health Economics, 2011

Studiet undersøger brugen af almen praksis blandt lavindkomstgrupper i Odense Kommune. De fattigste voksne havde 2-3 færre årlige kontakter med almen praksis end grupper med lav til mellemindkomst — en forskel, der faldt til ca. 1,5 kontakt efter justering for helbred og sociale forhold, men som forblev statistisk signifikant.

Arendt, J. N., J. Nexøe, J. Sørensen, B. T. Jensen og G. Müntzberg — Ugeskrift for Læger, 2010

Studiet undersøger, om kendte risikofaktorer som rygning, BMI, blodtryk og jobtilfredshed forklarer en større del af den sociale ulighed i selvvurderet helbred, når man tager højde for tidligere helbred. For mænd reducerede risikofaktorerne den uddannelsesrelaterede ulighed med omkring 40 procent, men stort set ikke den erhvervsrelaterede ulighed — mod studiets forventning forklarede risikofaktorerne altså ikke en større andel af uligheden end i simple analyser.

Arendt, J. N. og J. T. Lauridsen — European Journal of Public Health, 2008

Ved at bruge en dansk skolereform som naturligt eksperiment undersøger studiet uddannelsens effekt på risikoen for hospitalsindlæggelse. Uddannelse havde en betydelig og signifikant effekt på indlæggelsesrisikoen for kvinder, mens der for mænd kun blev fundet en signifikant effekt for udvalgte livsstilsrelaterede diagnoser.

Arendt, J. N. — Economics of Education Review, 2008

Studiet analyserer sammenhængen mellem indkomst og livskvalitet blandt ældre danskere. Ældre med lav indkomst havde dårligere funktionsevne, lavere fysisk aktivitet og dårligere psykisk velbefindende, mens social kontakt og sociale aktiviteter ikke hang sammen med indkomst.

Arendt, J. N. — Social Indicators Research, 2005

Studiet undersøger den kausale effekt af uddannelse på helbred — selvvurderet helbred, BMI og rygning. Uddannelse hang sammen med bedre helbred som forventet, men de statistiske usikkerheder betød, at hverken en kausal effekt eller fravær af effekt kunne af- eller bekræftes for selvvurderet helbred og BMI.

Arendt, J. N. — Economics of Education Review, 2005

Studiet undersøger, hvordan livsstilsfaktorer blandt danske ældre hænger sammen med de offentlige udgifter til pleje og omsorg. Funktionsevne viste sig at være den vigtigste enkeltfaktor for udgiftsniveauet. Forfatterne fremskrev, at fortsatte forbedringer i ældres funktionsevne vil få udgifterne til at stige mindre end den demografiske udvikling alene ville medføre.

Arendt, J. N., E. B. Hansen og T. K. Thrane — Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2002